Min sommerferie: Kør selv ferie med FDM!

Sponsoreret

Har du planlagt din sommerferie? Måske har du en weekend eller to, som endnu er åben til en spontan kør selv ferie ud på eventyr.

Vi har for første gang lejet vores hus ud i 3 uger og tager afsted på roadtrip i hele Danmark. Vi har rejst i store dele af verden, både med og uden børn, men i år vil vi ud at se vores eget lille land. Planen er at pakke børn, køletaske og familiegrej og bare køre ud i det fri.

Vi skal overnatte hos gode venner, i telt og måske gøre debut som campister!?

Kør selv ferie er en rejseform, vi har brugt rigtig meget både før og efter vi fik børn. Bl.a. skiferier min. én gang om året! Vi har sågar været på kærligheds kør selv ferie til Paris med tagtelt på taget et år. En ferie der slår både Dubai og London flere hundrede gange, og som kostede under 6000 kr. for en hel uge.

SAMMENHOLD I FAMILIEN

Kør selv ferier giver tit de sjoveste og skøreste ferieoplevelser. At dele alle dagens oplevelser, møde nye mennesker og skabe en ferie, hvor man kan tage én dag ad gangen, er noget af det, jeg glæder mig allermest til!

Følelsen af frihed. Frihed til at finde små eventyr sammen.

KØR SELV FERIE I DANMARK

Okay. Er I klar på en lille throwback time?

For en del år tilbage tog vi på kør selv ferie til Bornholm med vores retro tagtelt! Og ja, det lever skam endnu! Jeg tror, vi fandt øens allerbedste morgensmadsspot med udsigt til både vand og middelalderborgen Hammershus.

Overvej lige vores udsigt oppe i tagteltet, da solen gik ned! Freestyle camping er bestemt ikke at kimse af!

KØR SELV FERIE I EUROPA

Vi har holdt barsel sammen i forskellige lande med begge vores børn. At vælge kør selv ferie giver masser af nærvær og ro – måske det man har allermest brug for som helt ny familie. Fordelen er, at man kan holde ind, når barnet har brug for en pause eller er sulten.

Derudover er bilferie er en genial måde at se en masse forskellige steder på meget kort tid.

DANMARK ELLER EUROPA?

Vi har ikke palmer i Danmark, men man behøver ikke køre mere end en time eller to, før man rammer den smukkeste natur og de helt perfekte ferieomgivelser.

Billedet nedenfor er fra sidste år i Danmark, hvor vi afprøvede vores nye stand up paddle board i sommerferien.

HJÆLP TIL BILFERIEN!

FDM har ferieruter liggende på deres site til planlægningen af din sommerferie i faktisk hele verden. Der er billeder, tips og tricks til f.eks. Nordkap, storbyferier og ture rundt i Danmark. Du har også mulighed for at booke en privat feriebolig med egen pool og udsigten til øde vinmarker!

Billederne her er fra FDM´s website!

Andre end mig, der får lyst til at sætte sig i bilen med det samme?!

CAMPING

Vi er ikke så øvede i camping, men har længe overvejet det. Der findes et hav af lækre pladser tæt på både by, land og vand. Vi drømmer om alle 3 typer, men vil helt sikkert jagte den lille, intime plads med havudsigt og Jenka tyggegummi i kiosken!

Måske denne sommer bliver vores debut som familie? Vi har i hvert fald 3 uger uden planer, og falder vi over en svedig campingplads, så nupper vi nok en overnatning eller to!

VIDSTE DU, at du kan spare 10-15 % på dine overnatninger på omkring 100 campingpladser i hele landet.

FÅ RÅD TIL FLERE REJSER!

Generelt er der rigtig mange penge at spare ved at tage på kør selv ferie. Og så kan man jo sagtens tage på flere ferie for samme budget som én dyr charterrejse, hvor man måske kun får set poolen og hotelværelset.

Her i familien glæder vi os til at skulle cruise rundt og opleve vores eget lillebitte land!

Jeg skal nok holde jer opdateret i løbet af sommeren!

HVAD ER DINE SOMMERFERIEPLANER? HVILKE STEDER KAN DU ANBEFALE TIL KØR SELV FERIE I DANMARK? NOGLE OMRÅDER VI SKAL SE/OPLEVE?

/Sabina ❤

Læs også...

Ingen kommentarer

    Send et svar