Når ens lille pige skal have briller

Sponsoreret af CrossEyes

Børnebriller fra CrossEyes

For 2 måneder siden opdagede vi, at vores datter Frida på 3 år skulle have briller.

Endda med meget høj styrke.

Vi har haft det på fornemmelsen i et stykke tid, da hun har haft svært ved at orientere sig, sidder helt tæt på fjernsynet og ikke kan se flyvemaskinerne, men kun høre lyden af dem oppe på himlen.

Da øjenlægen forsigtigt sagde “Fridas syn er desværre ikke så godt. Hun er minus 3,5 på begge øjne. Og I skal nok regne med, at det bliver værre med årene”, blev jeg lige mindet om, at hun faktisk ser næsten dobbelt så dårligt som mig. Og jeg går aldrig udenfor en dør uden mine briller.

AV!

Tænk at vores lille glade pige intet har kunnet se. Mit moderhjerte gør så ondt og jeg har haft tosset meget dårlig samvittighed!

At se verden med nye øjne

Heldigvis kunne vi hurtigt hjælpe hende.

Jeg bookede en tid hos min optiker gennem mange år CrossEyes Sølvtofte næste dag, og nu har Frida haft briller i snart 3 uger.

Hun har altid været glad og har et meget lyst sind. Så hendes humør er som det plejer at være.

Men hver dag kommer der små nye ting frem, som hun aldrig har kunnet se.

“Mor. Nu kan jeg se legehuset dernede i haven”

“Se. Der er pærer på vores træ mor”

“Hvorfor er der sort på naboens hus?”

Frida kan pludselig se alt det, vi andre kan!

Er du i tvivl om dit barn skal have briller?

  1. Ring til din øjenlæge, ikke din almindelige læge. I Århus var der kun et par ugers ventetid. Lægen skal have måleapparatet Retinomax, som kan aflæse øjet på få sekunder. Frida var ikke så vild med de der tunge voksen prøvebriller, man skifter glassene ud på til voksne.
  2. Kontakt herefter din optiker. Jeg kan på det varmeste anbefale Lotte Sølvtofte, ejer af CrossEyes Randers.
  3. Find din nærmeste CrossEyes optiker. De findes i hver en krog af Danmark!

Et lille tip

Det er en god ide at bestille to par briller, hvis dit barn har brug for briller – hvis uheldet er ude og de går i stykker.

Frida har fået denne fine runde brille i lilla/lyserød, som hun selv har valgt, og en cool blå brille.

Mit hjerte smelter

Efter en god snak om hjælp til øjnene efterfulgt af en tid hos vores øjenlægen, siger en lille fin stemme.

“Jamen mor. Så er vi jo to i pigebrilleklubben! Og drengene må ikke være med” ♥

Tak for at du endnu engang åbner min verden og får pakket mine bekymringer væk.

Du er i hvert fald den sejeste af os! Både inden i og med dine flotte nye briller! ♥

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Læs også...

10 Kommentarer

  • Reply
    Sophie
    4. september 2018 at 20:04

    Årh, hvor er hun kær <3
    Jeg fik briller som 2-årig, styrke +7,75 på begge øjne og med ét af øjnene der er næsten blindt og skeler. Som 29-årig har jeg nu +4,50 på begge øjnene – det blinde øje er stadig blindt og skeler, men man kan ingenting se når jeg har linser/briller på. Og jeg har også kørekort, helt uden problemer 🙂

  • Reply
    Jacquelynn
    4. september 2018 at 20:58

    Min datter på 16 er albino, som følge af hendes albinisme blev hun født med +7,5 på begge øjne. Hendes syn er blevet lidt bedre med årene så hun sammenlagt ser 25% i forhold til de 20% som det var tidligere.

    Der er noget som hedder Kennedy centret, som er de bedste i landet ( min personlige mening) når det kommer til synet, tal evt med dem, bare lidt info når du nu skriver at øjenlægen havde sagt at hendes syn måske ville blive værre med årene

  • Reply
    Tina
    4. september 2018 at 21:36

    Da vi var til fireårsundersøgelse hos lægen med vores søn, ville han ikke rigtig være med til at kigge på det der billede med de velkendte kantede figurer, hvor den øverste er en svane. Han klarede sig fint med det første øje, men da det blev det andet øjes tur, ville han ikke være med mere. Sådan tolkede lægen det i hvert fald, men sendte os for en sikkerheds skyld forbi en øjenlæge. Han målte -4,75 på det “dovne” øje og -0,75 på det gode øje. Det betød øjeblikkeligt briller og klaptræning. Suk – jeg husker, at øjenlægen ikke var længe om at sige, at vores søn ikke kunne se meget på det dårlige øje, og jeg husker så tydeligt det stik i maven, som jeg fik, da jeg sad der ved siden af og registrerede, at vores søn faktisk ikke kunne se, at den øverste figur var en svane. Tænk sig at vi ikke havde opdaget det. Dette havde vi blandt andet ikke, fordi hans gode øje jo sådan set så ok og havde taget over, således at det dovne øje ikke spillede nogen rolle. Men de små tegn, dem havde vi altså overset. Nu er det 2,5 år siden og vi træner siadig med klap dagligt, men synet på det dovne øje er blevet bedre, og måske bliver han helt brillefri ved 8-9 års alderen om 2-3 år.
    Held og lykke til den seje pige i brille-klubben.

  • Reply
    Louise
    5. september 2018 at 8:30

    Skønne, seje lille lækkermås!!!

    Jeg har selv gået med en medfødt bygningsfejl på begge øjne, som først blev opdaget, da jeg for sjov prøvede min svogers briller, i en alder af 24!!!!!! Jeg fik tjekket mine øjne i 8-års alderen, men dengang havde man ikke de muligheder der er i dag og da børneøjne omstiller sig lynhurtigt efter omgivelserne blev bygningsfejlen ikke opdaget. Hovedpiner og meget andet kunne have været undgået!
    Men da jeg så en stjernehimmel for første gang, med briller på, begyndte jeg at hyle. Tænk at de der plørede klatter var smukke stjerner…jeg glemmer det aldrig.

  • Reply
    Louise
    5. september 2018 at 9:37

    Jeg fik briller som halvstor pige.. 10, 12 år ca. Jeg havde længe ikke kunnet se tavlen i skolen, men havde kompenseret for det. Mht. Fjernsyn så lærer man at placerer sig “rigtigt” så man ka se, evt. Med let sammenknebet øjne. Så det kan være virkelig svært for forældre at spotte at ens barn skal have briller. Det må du ik bebrejde dig selv at du ik opdagede.
    Jeg kan huske da jeg fik briller på første fang, jeg så ud af vinduet i brillefirretningen og sagde, guuud der er jo blade på træerne.!
    Jeg havde altid bare set en stor grøn masse, som krone på træerne. Det var en fed oplevelse pludselig at se små detaljer. Jeg startede ud med -0,75 på begge øjne, nu hedder det -3,25 og -3,75 og bygningsfejl.. Jeg håber at det med årene bliver mindre ig mindre, i takt med at man normalt bliver mere og mere langsynet.

    Et alternativ til briller kunne jo også være en laseroperation. Dog ved jeg ik hvor gl. Man skal være for at få sådanne operation.

    Sidst men IK mindst, hvor ser hun skøn ud med sine fine briller.. 👌🏻

  • Reply
    Camilla Bergh Østergaard
    5. september 2018 at 11:17

    Sabina – jeg kan SÅ meget relatere til det. Vores ældste datter begyndte at skele i en alder af 2 1/2, vi observerende en forværring over 6 mdr. Til øjenlæge med hende og BANG! “Ja, hun skal have briller på + 2,50 på begge øjne.” Året efter steg det til +3 og har siden været i bero.

    Lillebror kom til øjenlæge sidste år…bare for at tjekke når nu storesøster havde behov. Også der…SLAM! “Jaaaa…altså jeres søn har virkelig behov for briller. Han skal have +4,75 på begge øjne” – jeg tudede…uden varsel og hæmning 😲😱 “Tænk at vi ikke har opdaget det noget før – hvor er vi dårlige forældre” “mit barn bliver helt sikkert mobbet og verden bryder da sammen”

    Nu går jeg nærmest og forventer at vores yngste datter også skal have briller om et års tid.

    1000 tanker bliver heldigvis gjort til skamme – det er jo en gave at kunne se. Plus, så er børn med briller altså hamrende charmerende at se på 😍 (alle børn er jo skønne!)

    Jeres Frida ser skøn ud med briller også – flot farve hun har valgt!

  • Reply
    Anja Piilgaard
    5. september 2018 at 19:58

    Det er så svært at spotte, at et barn har nedsat syn. Jeg ville selv få det enormt dårligt over ikke, at have opdaget det noget før, MEN det gør ingen til dårlige forældre! De små kommer jo ikke og siger “mor jeg kan ikke se noget”.
    Selv fik jeg briller som 13 årig efter at have gået i over 1 år med -2 jeg sagde ikke noget til mine forældre, om at jeg ikke kunne se, det var jo kommet gradvist og jeg havde blot vænnet mig til det uden at tænke, at jeg måske skulle have briller🤓
    ❤️

  • Reply
    Camilla
    5. september 2018 at 21:59

    Pyha!! Tænker lige 6 år tilbage hvor min datter fik briller knap 4 år gammel… Vi havde også gået med en mistanke over tid men der var op til 6 måneders ventetid på en kontrol. Og ganske rigtigt Hun skulle ha briller… Øjenlægens kommentar: hun har sat ny rekord med +10,25 på begge øjne!!!! WHAT!!! Jeg var slået helt ud og følte mig som den dårligste mor i hele verden! Hvordan kunne hun ha klaret sig så godt indtil nu?? Hun var jo den som kravlede højest op i træerne, cyklede uden støttehjul som 2,5 år, kunne huske længere historier uden ad osv…
    Men sådan er det vist ofte når en sans er hæmmet tager de andre over og bliver ekstra skarpe.
    Da hun fik de første briller fik vi gennem gågaden. ALDRIG har det tage så lang tid, alt skulle nu studeres. Og i bilen på vej hjem snakkede hun om køerne på markerne som hun ikke tidligere har set.
    I dag har hun +8,75 og bruger linser uden problemer😃👌🏻

  • Reply
    Signe Op.
    6. september 2018 at 12:59

    Gud, hvor er hun fin med briller! Så sød!
    Det der med at føle sig som en dårlig mor, forstår jeg godt. Vores datter var (viste det sig) “ørebarn”, da hun var lille. Men bare ikke sådan typisk, for hun tog sig ikke til ørerne, var ked af det, når hun kom ned at ligge osv. Så vi fattede nada! Men hun var ikke så godt med sprogligt, og vi endte da også ved ørelægen, som sagde: “Ja, hun mundaflæser jo!” Og jeg tænkte bare, at hun var døv, og jeg intet havde opdaget! Arhmen, det var helt forfærdeligt.
    Men hun var ikke døv – hun fik dræn, og alt blev godt.
    Særlig børn er bare SÅ dygtige til at kompensere, hvis de har et problemområde (hvilket nok er både godt og skidt), så det kan bare være virkelig svært at identificere. Det gør os altså ikke til dårlige forældre 🙂

  • Reply
    Karina
    16. september 2018 at 10:06

    Hun er så skøn 😊 og så er det altså ret godt gået at i opdagede det så tidligt! Jeg husker tydeligt følelsen af dårlig samvittighed og også sorg over at min datter skulle de ting igennem.
    De allerfleste synsproblemer hos børn bliver dog først opdaget i skolealderen så byt bare den dårlige samvittighed ud med et klap på skulderen 😉

Send et svar