Ny yndlings cafe i Århus: Kjærs Kaffebar

Lige midt i smørhullet af Århus C ligger Kjærs Kaffebar.

En lille kaffebiks med tjekkede kaktusplanter, hjemmebagte kanelsnurrer og pæn kaffekunst til YDERST fornuftige priser lige overfor busstationen 2 min. fra Strøget – helt specifik på Sønder Alle 29.

Min fredag blev skudt i gang lige her og jeg har sjældent været i så dejligt et fredagshumør!

Som jeg skrev på min INSTAGRAMPROFIL, er her forbandet pænt, hyggeligt og æstetisk gennemført på en og samme tid!

Kender I det, når man føler sig hjemme efter 2. min. og smider jakken over stolen, som om man var hjemme i egen jordhule.

Om det var musikken, den hyggelige retroindretning eller den sprøde sandwich med hjemmelavet pesto, der gjorde indtryk på mig, aner jeg ikke.

Men kommer I forbi, så tag et kig ind.

Her er hjerterum og møj lækre kager til næsten ingen penge! To ting man ikke kan få for meget af!

Ud over at slubre kaffe (Tjek lige priserne! #jegerfan!) har jeg haft møde med hende her.

Jeg løfter snart sløret for vores nye projekt og jeg glæder mig ustyrligt!

Må weekenden være god ved dig!

Min skal bruges i godt selskab med min lille firkløver under dynerne i aften og et par yderst skønne damer i morgen aften!

Sabina ❤

Læs også...

Ingen kommentarer

    Send et svar