NYT LIV: Jeg har taget en stor beslutning!

I 3 måneder har jeg gemt på en hemmelighed! Præcis i dag skulle jeg være startet på mit job som folkeskolelærer efter 10 måneders barsel. Men jeg har besluttet mig for at følge mit hjerte, prioritere min familie og tage chancen. Jeg har fået ny boss og hun sidder lige her!

MIT LIV – MINE VALG – MIN SUCCES

Nogle gange skal man satse, turde slippe tøjlerne og leve i nuet! Man ved aldrig, hvad morgendagen bringer og man lever kun (lidt klicheagtigt, I know) én gang.

MIT NYE LIV SOM SELVSTÆNDIG

For ca. 2 måneder siden fik jeg en mail, som kommer til at ændre vores liv i en periode. (Teasede nyheden HER)Jeg har nemlig søgt orlov og skal det næste 1,5 år starte egen virksomhed op og leve af at blogge på sitet her og min INSTAGRAMPROFIL. Hvad, hvordan og hvorledes skal jeg nok fortælle jer en af dagene. Der er RIGTIG meget nyt på paletten og jeg glæder mig til dele det med jer!

Det hele er gået rigtig stærkt. For 3 år siden vidste jeg ikke, hvad bogstaver DIY (DO IT YOURSELF) stod for, var ikke på Instagram og havde aldrig læst ét eneste blogindlæg! Men efter 2,5 år INTENSIVT og ihærdigt arbejde med Sabinasverden kan jeg pr. 1/8 kalde mig selvstændig.

Tænk hvordan livet kan tage en drejning og åbne nye veje! At starte op som selvstædig er noget, jeg altid har drømt om. Min bedre halvdel ejer to virksomheder og arbejder (som I ved) hjemmefra. Hans motto er “Altid ferie. Aldrig fri” og han arbejder, når han vil. Nogle uger til laaangt ud på natten, andre uger holder han fri 3-4 dage.

Min pointe er, at han selv bestemmer og kan give vores familie og børn en luksus hverdag uden stress og lange dage i institutionen. Derimod bygger de Lego og hører “Findus og Pedersen” på lydbog indtil kl. 8.45. #JegErDrønMisundelig!

Det kunne jeg også før (den grumme og uambitiøse!) folkeskolereform trådte i kraft. Det skal siges, at jeg er meget glad for mit job (og mine dejlige elever og kolleger) som folkeskolelærer – et job jeg bestemt skal tilbage til!! Men lige nu drømmer vi om en rolig dagligdag uden vækkeure, hente-bringe cirkus og et liv, hvor det er min tur til at gøre karriere inden vores søn starter i skole næste sommer.

Så jeg sendte min chef en mail og fik ja til orlov!! Måske en af de bedste mails i meget lang tid!

TO IVÆRKSÆTTERE I HYTTEN – DET GÅR DA IKKE? 

Og hvorfor egentlig ikke? Vi vinker farvel til fast løn, pension, sikkerhedsnet i alverdens afskygninger og en hulens masse rutiner. Jeg er i høj grad “med livrem og seler” typen, som har sparret op siden jeg fik min første SU, elsker forudsigelighed og har 3 forskellige opsparinger. Tænk nu hvis…!

Men når jeg tænker mig om, vil jeg faktisk hellere være en glad mor, veninde og kæreste, end en 8-16 stresset mor (med 15-30 timers arbejde på bloggen oven i) med fast løn og voksenpoint. Og trækker jeg JA-HATTEN langt nok ned over øjnene, kan jeg slet ikke få øje på alle de “hvad nu hvis…” farlige ting for bare muligheder, drømme og vanvittigt fede ting! Det bliver SÅ vildt!

Vi vinker farvel til en masse kendt og goddag til nye eventyr, selvstyrede arbejdstider, korte dage i institutionen, FRIHED til at gøre det vi drømmer om – som familie, som par og som Sabina og Anders. Jeg glæder mit til at dele alt det nye med jer – både her på bloggen, Facebook, Instagram og mon ikke også på snappen inden længe! Det er jo det, de unge vil ha´, ik?

 EN TID DER ALDRIG KOMMER TILBAGE! 

Om vi kommer til at leve af kobe-kød (økologisk, selvfølgelig!) eller om vi må nøjes med tørre skorper til aftensmad – det må guderne vide! Én ting er sikkert.Vi kommer til at få TID til hinanden, tid til at rejse  og så jeg kommer til at lave det, jeg ALLER HELST vil, hver eneste dag!En tid vi skal nyde og sætte pris på. For den kommer (måske) aldrig igen!

Indtil den 1/8 vil jeg nyde disse små pølsetær. Dem har jeg heldigvis for altid!

Går du og drømmer om noget nyt, så følg dit hjerte og fyr den af!

YOLO!

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Læs også...

Ingen kommentarer

    Send et svar