Sy puder til børneværelset

Indrømmet! Det er ikke særlig tit, jeg ligefrem stjæler mine børns legetøj og bamser.

Men disse kludedukker fuld af tatoveringer og perlekæder, du SELV kan sy for under 100 kr., er simpelthen det sejeste, jeg længe har set!

Coolness og nuttethed i én skøn forening!

DUKKER TIL BØRNEVÆRELSET

Dukker til børneværelset for under 100 kr.   

Hemmeligheden bag min “sy succes” er KITS (sæt).

Det er små sæt, som er færdiglavet til dig og som kommer lige ind af døren, klar til at blive syet! GENIALT for sådan en nybegynder som mig. På Stoffogstil.dk finder du KITS til alt fra puder, pufs, babyinteriør, iphonecovers til super cool flagranker i filt.

Jeg må indrømme, at min syglæde har STORBOBLET siden jeg fandt sitet. Tænk at kunne sy ting, man rent faktisk har lyst til at have stående fremme. Det er jo ikke snyd at vælge KITS. Det er bare DRØN smart!!

Cirkusprinsesse og stærk mand!

Jeg er fuldstændig forgabt i disse kludedukker og har syet en til hver af krudtuglerne. Velkommen i familien Fru. Prinsesse og Mr. Stærk mand ♥

Tjek lige detaljerne med “MOM” tatoo, plaster på benet, lange smukke øjenvipper og nuttede ballarinasko!

Sådan gør du  

1. Stoffet er klar til udklip og nummereret, så du ved, hvilke dele, du skal sy sammen.

Klip ud efter stregerne og læg stofdelene overskueligt ud på gulvet.

2. Sy ben og arme sammen og put fyld i.

Det tager lidt tid at putte fyld i. Brug evt. ståltråd til at stabilisere Mr. Strongs hovede.

Vær opmærksom på åbningerne til ben og arme, så du ikke syr over dem! 🙂

3. Armene sys fast samtidig med at for- og bagside på hoved-/kropdelen sys sammen. Herefter fyldes hoved-/kropdelen nedefra (mellem benene) med fyld. Til sidst syr du ben på.

Mr. Strong og hans Cirkusprinsesse er nu klar til at flytte ind på børneværelset!

Tak fordi du læste med.

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Læs også...

Ingen kommentarer

    Send et svar