10 ting der gør dig lykkelig i december!

Har du det ligesom mig?

TIDEN FLYVER AFSTED!

Om ganske kort tid er årets hyggeligste måned forbi. En måned som i mine øjne skal være fuld af kærlighed og hygge i form af traditioner og skønne arrangementer.

Men i høj grad også være plads til spontane besøg hos venner og familie!

Jeg har lovet mig selv at skrue ned for tempoet og nyde alt det, der sker omkring mig. For jeg har haft ALT for travlt i den seneste tid, og det gør mig ikke til et lykkeligere menneske!

Langt fra faktisk!

10 TING JEG VIL GØRE I DECEMBER 

  1. Hente Sylvester lige efter skole en dag og hoppe på bussen ned i byen. Traditionen tro har vi de sidste mange år haft en MOR & SØNNIKE juledag. En af de bedste på hele året! Og ja. Vi får trøffel og kajkage fra Salling til middagsmad på denne dag! Og vi elsker dem!
  2. Blive bedre til at gøre ting, der gør MIG glad. Et fodbad, en god kop julethe eller små #hverdagsglæder kan ofte ændre mit humør på få minutter!
  3. JULEMUSIK! Jeg sprudler af glæde, når jeg hører julemusik. Til stor frustration til Mr. Kiel herhjemme. Lyden af “Last Christmas” eller “Driving home for christmas” vækker min indre julenisse. Og hende har jeg ventet på i 11 måneder!
  4. Besøge min mormors gravsted og overøse det med smukke roser! (DONE) ♥
  5. Lave krea med venner og familie. Mit kontor bliver flittigt besøgt i denne tid! (DONE)
  6. Rydde op på kontoret. For det roder også RIGTIG meget! (LANGT FRA DONE)
  7. Lave mine yndlingssnacks aka disse Årets julesnack med chokolade. 
  8. Hænge ud med mine dejlige veninder og søstre! Af flere omgange!
  9. Endnu engang vil trylle med tavlelak og marmor.

10. Bage disse lækre julemuffins en gang til.

De smager eventyrligt og er geniale til fryseren og uventede gæster.

Sidder du med din telefon i hånden?

Så hop ind i dine noter og skriv en lille hemmelig note til dig selv med 10 ting, der gør dig glad i december!

Det vigtigste er, at det er 10 ting, der gør DIG lykkelig! Ikke dine børn, din kæreste eller din mor.

Start med at gribe i egen barm ♥

Så vil jeg gøre det samme!

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar