100 % husmorlykke!

Det I ser her ER rose´vin på en lørdag kl. 13.20.

Som I måske har bemærket er vi endnu engang ved at vælte lidt vægge herhjemme og har dagligt byggestøv under strømpefødderne! Sådan er livet i et gør-det-selv hus bare, og jeg har vænnet mig til det i de 10 år, vi har boet her.

Vi er blevet ret rutineret i at bygge om uden ungerne og vores jobs lider nød, og ser bare umådelig lidt fjernsyn i denne periode! Det gør vi nu faktisk alligevel ret sjældent, der er så mange andre ting, vi hellere vil bruge vores liv på! 

Men det kræver alligevel lidt ekstra planlægning og en god portion overskud, og oven i hatten har jeg fødselsdag i morgen og har traditionen tro inviteret de nærmeste damer i mit liv til dinner i aften.

Nogle af damerne snakker jeg i telefonen med på ugentlig basis, andre ser eller taler jeg kun 3-4 gange om året. Men de er helt særlige for mig og betyder mere end isterningerne i min drink en varm sommerdag og min håndsprit i min dametaske under Smukfest!

DE ER UUNDVÆRLIGE!! Alle sammen på deres helt egen måde!

Forleden overraskede Anders mig med VERDENS BEDSTE PRÆ-FØDSELSDAGSGAVE!

“Ungerne og jeg tager på tur fredag eftermiddag og kommer først hjem søndag ved 14-tiden”.

Jeg stoppede op og glemte at trække vejret. “Seriøst?”

48 timer alene hjemme i mit hus! Det var måske den bedste overraskelse, man kan få på en højhellig onsdag 5 dage før ens fødselsdag!

De plejer at tage afsted lørdag eftermiddag, så jeg har hytten for mig selv den ene aften om året. Også dengang vores børn var 5-6 måneder gamle. Men jeg har SKISME ikke været alene hjemme en hel weekend i mange mange år!

Det er husmorlykke for fuld skrald og jeg fejrer ALLE små ting i livet – også dem der ikke kan købes! Det er ofte de ting, jeg sætter allermest pris på!

Der må vel også være lidt point tilbage på kontoen fra i vinters, hvor Mr. Handy deltog i “Mesterskaberne” på DR 1 og var væk i 8 uger.

De er måske egentlig allerede brugt op?! Godt vi ikke går op i den slags! Alligevel føler jeg mig virkelig heldig – TAK Mr. Handy!

Du er sgu´den bedste! ♥

Jeg har fået snakket i telefon, ordnet en masse ting jeg ikke har nået i flere måneder, sat vores seje karlekammerskab til salg, hørt højt musik og er fuldstændig klar til at byde en særlig klan af damer i mit liv velkommen med hjemmelavet mandelpesto og kølig rose´!

Har ikke dækket bord 7 timer før mine gæster ankommer siden jeg var single og boede i lejlighed i 8660!

Husmorlykke er slet ikke at kimse af! Jeg skal nok stå for madplanerne langt ind i 2020!!

Det SKAL man da fejre med et glas velskænket rose´vin midt i byggekaos i stedet for kaffe den ene gang om året!

HAV EN DEJLIG WEEKEND, FOLKENS! ♥

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.


Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar