Min nye bloggerstol

En lille ny ven på kontoret

Jeg har slet ikke fået vist jer mit nyeste storskraldsfund. Min nye bloggerstol.

Det må det vel være, når jeg nu vælger at skrive et helt blogpost kun om den!

Den flyttede ind i november, da jeg var igang med at arrangere et stort julearrangement for Visit Aarhus i Tivoli Friheden med bl.a. bæredygtige juledekorationer som tema. Jeg pakkede, lidt forsigtigt, ALLE mine afklippede gavebånd, gamle grankogler og fine papirstumper, og krydsede fingre for, at der var andre end mig, der synes det var nice.

På 10 min. var samtlige kurve og bøtter rungede tomme!

I forbindelse med forberedelserne til arrangementet besøgte jeg “REUSE” i Aarhus, som er en genbrugs- /byttestation, hvor man kvit og frit kan sætte brugbare ting fra sit hjem og tage tilsvarende med hjem igen.

GENIALT!

Denne fine stol stod midt i regnen og måtte med hjem på mit nye kontor!

I spørger altid til mit bord, som er lavet af min kæreste bag Instagramprofilen Roughstuffdesign. Et maskulint designunivers fuld af møbler, reoler og plankeborde.

Han har bygget mit bord af gamle gulvbrædder, som helt sikkert har haft festlige dage!

Jeg elsker at shoppe nyt interiør til vores hjem. Men de allerbedste fund er dem, der kun findes ét af i hele verden.

Som min nye BLOGGERSTOL med et strejf af gammeldags folkeskole på den helt rigtige måde! Tilmed bæredygtig og fuld af hemmeligheder.

Jeg ville egentlig bare råbe højt om bæredygtighed og vise, at man ikke skal være bange for gamle ting, som har stået ude i regnen. De kan sagtens være rigtig fine og fortjener bestemt et helt blogpost her i Sabinasverden! ♥

Tak fordi I kiggede forbi!

Fik du nogensinde læst mit indlæg om “Sådan ombetrækker du din stol”, “Storskrald af guld” og “Blomsterbord af traller”.

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

Skriv en kommentar