Blogger du ikke længere?

DSCF4264

“Blogger du egentlig ikke mere, Sabina?”

Et spørgsmål jeg fik i min indbakke forleden.

Og jo, det gør jeg skam!! Men bare ikke på daglig basis.

Min blog har hele tiden været tænkt som et dynamisk online magasin, der løbende bliver fyldt op med nyt indhold.

Min drøm med bloggen var at skabe et opslagsværk, hvor man kan søge inspiration, opskrifter, ideer og tendenser til hverdagslivet og livets confetti-moments, og det virker til, at I nemt kan søge rundt og finde ældre indlæg.

Ellers må I lige prikke til mig!

Bloggen som magasin

Jeg har altid brugt bloggen til at udfolde større kampagner, mine fortællinger og større boligprojekter, som kræver flere billeder, links, forklaring eller guides. Her rækker Instagram og story ikke altid, hvis man gerne vil gå i dybden med et emne eller et projekt.

Men selv om jeg ikke skriver blogposts så tit, kan jeg se, at I stadig er en del tusind skønne mennesker, der kigger forbi mit online hjem, bloggen her, hver måned.

Kunsten med online artikler er at lave indhold, der kan leve længe og har værdi i lang tid. Gerne flere år så man kan genbruge indholdet og få det ud at leve mange gange.

Som alle andre websites popper bloggens indhold op på google, via søgeord, og derfor er bloggen stadig det sted, jeg kan udfolde større projekter bedst og brede mine artikler ud til nye læsere.

F.eks. er mine guides, rejseglimt, madplaner, DIY-projekter og boligindretning noget af det, I klikker jer ind på hver dag her på bloggen. Det gør mig glad at I bruger bloggen ligesom Pinterest, Google eller hvor I ellers søger inspiration.

Så jo jo, jeg blogger skam stadig og ELSKER at sidde bag tasterne. Men jeg har åbnet op for en række andre freelancerjobs, som jeg også holder meget af, og det er den perfekte arbejdsrytme for mig lige nu.

Derudover har vi fået flere SOME-kunder i Storyboost, hvor vi står for driften af vores kunders Instagramprofiler, laver influencersamarbejder, contenplanlægning, indtænker strategi, målsætning og tendenser på de sociale medier.

Et superfedt setup ved siden af min egen virksomhed, Sabinasverden, hvor det er mig, der er i rampelyset.

DSCF3545

Så ORK JO – jeg blogger skam stadig.

Men i det daglige larmer jeg mest på min Instagramprofil Sabinasverden og min story.

Jeg fylder lidt guf på bloggen her 4-5 gange om måneden og har et par nye projekter i mit hjem, jeg skal have have vist frem.

Noget med brændt træ, messing i vores entre og lidt andet sjovt fra DIY-hytten.

Et par projekter jeg viser frem herinde inden længe!

DET BLIVER SJOVT!

Hav en go´ weekend ♥

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 37 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og rejser med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS