DIY kastanjedyr med børn

Har du også været på kastanjejagt? 

Sønnike og jeg har været i det kreative hjørne i weekenden og lavet forskellige uhyggelige kastanjeedderkopper!

Følg vores MINI GUIDE til denne store kastanjeedderkop!

Hvis du tør?

Vi elsker små kreative sysler, som kan pynte i hjemmet og give et personligt twist til en ellers ret kedelig voksenvæg i stuen.

Måske kan vi give dig inspiration til et lille eftermiddags- eller efterårsferieprojekt?

DU SKAL BRUGE

  • Kastanjer
  • 8 grillspyd til hver edderkop
  • Snor / garn
  • Syl / Saks

SÅDAN GØR DU

  • Lav 8 huller i kastanjen med syl eller saks
  • Stik pindene i huller
  • Bind en stram knude på en tilfældig pind helt inde ved kastanjen.
  •  Vikl snoren rundt om grillspydet to gange.

Fortsæt til næste pind og forsøg at lave ens mellemrum mellem snorene.

TIP Laver du projektet med børn, har de brug for hjælp til at holde styr på pinde og snore.

Men sammen klarer I helt sikkert projektet!  ♥

Afslut med en dobbelt knude på den pind, du vil hænge edderkoppen op i.

OBS: Husk at indtænke en lang snor til ophæng! Du kan altid klippe den til efterfølgende!

Vi har haft den til at hænge forskellige steder i huset! 

Og der kom ret hurtigt et insekt i fælden! 

Nu bor den her på vores bordeaux farvede væg i stuen! Kontrasten til de mange flotte efterårsfarver er simpelthen så fin.

Har du masser af snor liggende i gemmerne, kan du vælge en kontrastfarve til dine vægge eller vælge en efterårsfarve. (F.eks. karrygul, mørkegrøn, mørkeblå eller bordeaux) Hvid er lidt kedelig mod en hvid væg.

TIP Grillspydene kan også spraymales eller dyppes i glimmer.

Rigtig god fornøjelse!

[sc name=”hilsen” ]

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 37 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og rejser med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS