Et helt nyt TV program!

Denne flotte fyr ved min venstre side, I ved, ham jeg deler mit liv, hverdag og arbejdsliv med, han forlod vores familie sammen med sin makker i starten af året. Han flyttede faktisk næsten hjemmefra, kan man sige.

Jeg har egentlig slet ikke nævnt det på mine kanaler, hverken i de uger, jeg var græsenke, eller at  manden pludselig midt i december blev kontaktet af DR, og dagen før vores Marrakech rejse uden børn var et smut i København til casting på et nyt TV program.

Programmet er DR´s nye populære TV program ala “Bagedysten” og hedder “Mesterskaberne“, som sendes hver onsdag kl. 20.00 de næste par måneder på DR1. Heldigvis skal de ikke bage flotte kager, men bygge, upcycle og være kreativ med et kamerahold i nakken.

Jeg har selvfølgelig fulgt med på sidelinien og set et par af deres projekter og kan godt afsløre, at det er 8 VIRKELIG skarpe og kreative hold, der er med.

Parrene er både veninder, naboer, ægtepar og kammerater, og ligesom i Bagedysten sendes ét par hjem efter hvert afsnit.

Jeg hepper selvfølgelig på Lasse og Anders, men glæder mig også til at se alle de andres kreationer og ombygninger af div. materialer fra både skrotbunken og omfortolkningerne af mere klassiske møbler!

Andre end mig der ELSKER den slags bolig- og DIY programmer?

I kan følge Anders og Lasse, programmets to GØR-DET-SELV mænd, på deres Instagramprofil BYGGEHYGGE, hvor de bl.a. er ved at bygge en campingvogn om til en sauna – har I set resultatet? Den sauna ville jeg gerne have med på sommerferie!!

Husk at tænde flimmerkassen i morgen kl. 20.00 – lur mig om I kender et par andre kreative profiler fra Instagramverdenen!?

Det gør jeg i hvert fald og for første gang i lang tid, glæder jeg mig ustyrligt til at glo fjernsyn en helt almindelig onsdag aften! ♥

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Du kunne også være interesseret i

5 Kommentarer

  • Reply
    tina/mormormedstiletter
    25. juni 2019 at 22:21

    Ejjj, hvor er jeg glad for at have fundet din blog:-)
    Jeg er også selv lidt kreativ anlagt, så det er superfedt at finde andre bloggere med evner udi indretning og andet DIY:-)
    Nu følger jeg både Byggehygge og dig på Insta også.
    Glæder mig til noget lækkert inspiration!

    • Reply
      sabina
      26. juni 2019 at 7:42

      TUSIND tak – det var da noget af et kompliment! Og velkommen til mit lille kreative univers på internettet :o) Du kan godt glæde dig til at se med i aften, det er de vildeste projekter alle deltagerne får lavet i “Mesterskaberne”! Jeg er SÅ imponeret!

  • Reply
    Nete
    25. juni 2019 at 23:03

    Spændende! Da du nævnte det og inden jeg swipede up tænkte jeg: kan det mon være… Og det var det! Har set @salmonstreet reklamere for at de også er med og det lyder da mega spændende og som noget der kan få familien DIY Danmark op af stolene og ud i værkstedet. Glæder mig til at se med 🙂

    • Reply
      sabina
      26. juni 2019 at 7:44

      Ja vi mangler jo endnu mere DIY og boligindretning i det Danmark! Og jeg lover dig der bliver virkelig noget at glæde sig til. Alle 8 hold er ekstremt dygtige og kreative og giver selv sådan en DIY-tosse som mig fuldstændig baghjul!!! Du kan godt glæde dig!

  • Reply
    Farvel bloggen! - Sabinas Verden
    5. juli 2019 at 10:15

    […] talt brug for ferie. Det har været et travlt forår med opstart af vores bureau STORYBOOST, en mand der var på TV optagelser og fuld skrald på […]

Skriv en kommentar