Jeg er (næsten) blevet millionær!

IMG_0456

Lige her startede min mandag morgen. På terrassen. Med en kop kaffe. Sammen med Mr. Handy.

Den første af slagsen efter hverdagen startede efter sommerferien og ungerne skulle i skole og børnehave.

Weekenden blev en af dem, jeg vil huske tilbage på i laaang tid med et smil på læben, selv om den langt fra gik som planlagt. Og det er lige netop derfor, jeg har sat mig til tasterne i dag.

Tingene gik ikke som planlagt – men alt i alt blev weekenden faktisk langt bedre, end jeg kunne have drømt om.

IMG_0362

Traditionen tro stod weekenden på Smukfest, dog i et noget andet set-up end vi plejer med kolonihave-festival hos min søster fra onsdag til søndag.

Men hun blev desværre syg onsdag morgen og måtte coronatestes (Hun havde HELDIGVIS ikke corona og blev frisk lørdag ♥), så jeg havde pludselig 3 dage alene.

3 dage uden min familie. De var sust på friluftstur.

Jeg kunne selvfølgelig have arbejdet, stenet Netflix, gjort rent, sorteret ungernes tøj eller et eller andet voksenagtigt.

Men torsdag-søndag i uge 32 er MINE Sabina-dage, og de skulle ikke forsvinde ud af vinduet sammen med støvet fra støvkosten.

Så jeg pakkede en kuffert og tog på tur uden at vide helt, hvor jeg skulle sove og hvornår min søster blev rask igen og kunne få besøg.

Åbenbart uden tandbørste og mobiloplader – jo jo! Man er vel snart 40 år!

IMG_0395

4 dage er nu gået og jeg er et spontant kaffebesøg hos min papfar rigere.

En overnatning hos min gamle morfar, en laaang gåtur med morfars røverhistorier gennem 83 år og en isvaffel fra fryseren i solen rigere.

En fuldstændig gennemført privat Smukfest (Jeg kom med på et afbud) i fredags med tur til Bøgescenen med bobler i hånden sammen med dejlige mennesker, jeg ikke har set i 20+ år rigere.

En langsom lørdag morgen med min veninde, hendes familie og forældre rigere. Jeg har altid elsket at hænge ud med mine veninders forældre – det er så hyggeligt!

Et par ekstra togture alene og masser af tid til at reflektere over livet rigere.

En “Endags-Smukfest” i min søsters kolonihave (Hun blev heldigvis rask og havde ikke corona) i verdensklasse sammen med et helt særligt hold rigere.

En søndag med tømmermænd for fulde gardiner rigere. (Av!)

4 dage uden internet og arbejde rigere.

4 dage med spontane besøg, oplevelser, fester, høj sol og heldigvis også Smukfest hos min søster rigere.

Jeg er faktisk langt rigere, end hvis jeg havde arbejdet uafbrudt 4 dage i træk.

FullSizeRender

Her har I et styks antihverdags-millionær.

Da jeg ved et tilfælde endte i bøgeskoven fredag eftermiddag, og sad lige her på den gamle bøgescene i 8660, ramte det mig, at det er sundt at slippe tøjlerne og gribe nuet, selv om man er en gammel krumrygget dame som mig på snart 40 somre.

Selv om jeg helst ville have hygget med min søster alle 4 dage, byder livet på en masse dejlige spontane ting, hvis man pakker kufferten og giver sin familie eller veninder et ring.

Og så I en halvtræt DIY-dame med trætte øjne og en Cocio i hånden bag et mundbind i en DSB-vogn i går, så var det sikkert bare mig.

På vej hjem fra 4 dages eventyr rundt i Jylland.

Måske jeg burde have friet til manden, da vi drak morgenkaffe på terrassen i formiddag.

Det var jo ham, der endnu engang tog ungerne med på kanotur og sendte mig afsted i 4 dage!

IMG_0456

Han har i hvert fald fået en ekstra stjerne i bogen

… selv om han vist i forvejen har fuldt hus og banko på alle plader! ♥

Og nu også en kæreste, der føler sig (næsten) millionær.

I ved på den hemmelige konto med antihverdag og følelsen af at have dejlige mennesker i sit liv!  ♥

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

1 kommentar til “Jeg er (næsten) blevet millionær!”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 37 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og rejser med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS