Jeg er sgu’ en stolt kvinde i dag!

Dagen i går var en særlig en af slagsen, for ham her, min kæreste, mine børns far, min handyman, min kollega og ham jeg har delt de seneste 12 år, vandt Mesterskaberne 2019 sammen med en af sine bedste kammerater!

Måske husker I mit indlæg “Et helt nyt TV program” ? Et indlæg jeg skrev inden sommerferien omkring TV programmet “Mesterskaberne 2019”, som handler om at designe og skabe møbler af ting, alle vi andre bare smider ud. Det er ud fra samme koncept som Bagedysten på tid, og jeg er simpelthen BLÆST bag over af begejstring over de vilde projekter, alle 8 par har skabt.

I går ramte finalen endelig kukkasserne hjemme i de danske stuer og vi sad klar med vores nærmeste familie og tætte venner.

OG DE VANDT SGU`!

Lad os lige slå fast med store fede syvtommersøm, at de her to mænd kan noget sammen.

De byggede en sofa ud af en bil på 2 x 8 timer i finalen og jeg har lige lovet at smide et par billeder herind til jer, der ikke nåede at kigge med.

Mesterskaberne kan selvfølgelig altid streames på DR!

FØR

UNDER

EFTER

O U T S T A N D I N G !!!

Jeg vil være så fræk at bruge betegnelsen UG efter den gamle skala. For det er dælme godt arbejde på så kort tid af materialer fra en skrotbunke og en gammel rusten bil.

Tv værten Søren Dahl Vester i vindersofaen!

Tjek lige polstringen og de flotte træpinde – godt drejet drenge!

Programmet blev optaget i vinters og selv om det var 2 ret hårde måneder på hjemmefronten, hvor Anders og Lasse knap nok var hjemme, får man ikke sådan en chance to gange i livet. Lasses kone og jeg kneb ballerne sammen og vidste, at de havde en fest med hele TV-holdet og de andre deltagere, som jo i den grad allesammen burde have vundet! De gjorde det så godt allesammen!

Så jo. Det var hårdt at være græsenke med to små børn i 8 uger.

Men nogle chancer får man kun én gang i livet, og selv om man har job, familie og faste udgifter, skal man trække stikket, tage orlov og bruge tiden på det, man VIRKELIG drømmer, hvis chancen byder sig.

Tænk at have to måneder som 40 årig med sin bedste ven og lave det, man elsker allermest hver eneste dag.

Jeg er sgu´en stolt kvinde i dag!

Tak for rejsen drenge! Den førsteplads var i den grad velfortjent!

Der er meget mere DIY, upcycling og møbelbyggerier på BYGGEHYGGE på Instagram.

Til jer der gerne vil gør-det-selv eller har brug for en guide til at komme godt i gang med nye projekter!

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

  • Reply
    Sidsel
    16. august 2019 at 10:42

    Stort tillykke til dem 🙂

    • Reply
      sabina
      16. august 2019 at 11:30

      Tusind tak 💪🏆🔨😜

  • Reply
    100 % husmorlykke! - Sabinas Verden
    21. september 2019 at 14:35

    […] må vel også være lidt point tilbage på kontoen fra i vinters, hvor Mr. Handy deltog i “Mesterskaberne” på DR 1 og var væk i 8 […]

Skriv en kommentar