Jeg har fødselsdag – og har løjet!!

Det er den 22. september og jeg har skisme fødselsdag.

Jeg glæder mig stadig som en gal til denne dag og vågnede med sang på sengen, nutellamadder og flag på bordet med lyden af både Tommy Seebacks “Hip hurra det min fødselsdag” og Krummernes “Man er som man er, det kan ikke laves om” ud af Sonos højtalerne i vores stue.

Kunne man ønske sig mere?

I et splitsekund mindede seancen mig om min fødselsdag i mit barndomshjem hos min mor og lillesøster, og jeg følte mig lige så elsket som dengang – nu med min egen lille familie omkring mig.

Det er egentlig underligt at blive ældre, for jeg føler mig ikke ældre. Mine børn vokser og mine grå hår vokser, men jeg føler mig ikke ældre.

Og dog, for nu er det pludselig mig, der sidder med “Verdens Bedste Mor” koppen fra Bog & Ide i min hånd.

Årets gave fra sønnike på 9 år. Aldrig før er jeg blevet så glad for en kop.

Min kop. Verdens bedste mor koppen ♥

Det kan noget!

At lyve om sin alder

Jeg ved godt, at man ikke må lyve og lærer jo selvfølgelig mine egne børn, at man ikke må lyve.

Men jeg er sgu´  åbenbart blevet så gammel, at jeg inden sommerferien fik fortalt en sød journalist, at jeg var 36 år.

DET ER LØGN!

Se lige godt efter.

“Den 36 årige østjyde Sabina Therese Haysen….”

Ergo.

Jeg er åbenbart blevet så gammel, at jeg allerede begynder at fjumse i alder og årstal og er typen, der har en “Verdens bedste mor” kop på min hylde over kaffemaskinen.

Måske ikke noget jeg drømte om som 20 årig, men jeg lover jer, at jeg slet ikke kunne drømme om noget bedre i mit liv lige nu!

Den føromtalte journalist sluttede i øvrigt sit interview af med det klassiske spørgsmål

“Jamen hvad drømmer du om, Sabina. Har du nye mål?”

Efter en lang pause i telefonen, hørte jeg min stemme sige: “Jeg drømmer også om at skrive bøger, lave flere DIY-film og indgå samarbejder, der gør en forskel for andre mennesker. Men lige nu er min drøm at kombinere arbejde og kvalitetstid med min familie. Den tid vi har sammen nu, kommer aldrig igen”.

Han sagde lidt overrasket:

“Det giver rigtig god mening. God prioritering. Det får jeg med”

Her sluttede interviewet, som jeg slet ikke har fået vist jer små bidder af før nu.

UNDSKYLD til de 50.000 mennesker, der læste “Elegant Living” i Århus området.

At blive 38 år er åbenbart slet ikke så slemt, når man tror, man er 36 år.

At fylde år er bare et tal. At lægge et år mere til sin alder er som at bladre om til næste kapitel i en god bog.

Og jeg lover jer for, at siden med “år 38” bliver fabelagtig og fuld af eventyr.

Det vælger jeg at tro på – og tro flytter bjerge!

Det har min mor fortalt mig siden jeg blev født for præcis 38 år siden! ♥

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 37 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og rejser med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS