Jeg tog fejl! Jeg har ikke været god ved min krop!

Annonce for AL Studio. 

Efter at have taget en dyb indånding har jeg sat mig foran tasterne og skriver i dag et indlæg, som jeg både krummer tær og har monster meget sved på panden over. For jeg har ikke været særlig god ved min krop de sidste mange år. 

Ligesom man skal tale pænt til andre, skal man også huske at tale pænt til sig selv og være god ved ens krop. Den skal nusses, plejes og forkæles, men den skal også vedligeholdes og passes på.

Derfor gav jeg mig selv en personlig udfordring i starten af året! 

Generelt lever jeg et forholdsvis sundt liv, er mor til to, travl husejer og har som mange andre familiemødre ikke oceaner af tid til mig selv i disse år. Sådan er gamet i en årrække med små børn i huset, og når jeg tager væk fra to-do-lister og familielivet, står den som oftest på venindehygge, koncerter, festivaller eller byture.  

De af jer der har fulgt med på mine kanaler i lang tid ved, at jeg har døjet med meget slemme nakkesmerter og migræneanfald i et par år efter jeg er gået selvstændigt. Smerterne har fyldt rigtig meget i mit liv og i flere omgange endt med ugentlige sygedage i sengen bag nedrullede gardiner. Jeg har gået til fysioterapi, kiropraktor og lavet øvelser i et væk, men smerterne har aldrig været væk meget mere end et par dage af gangen. 

Da jeg i vinters kom i snak med Anna Listh, ejeren af AL Studio (Fitness for kvinder) i Århus, besluttede jeg mig for at give træningen et forsøg. Jeg er lidt flov over at sige det højt, men jeg har ikke været i form eller trænet for alvor siden jeg blev idrætslærer i 2008.

10 år uden andet motion end en cykeltur i ny og næ, lidt pilates, havearbejde og måske 150 mavebøjninger på 10 år. Kan I fornemme niveauet – eller mangel på samme!? 

Undskyldningerne er der nok af. Jeg har født to børn, vi har bygget om på vores kæmpe hus 24/7 i 8 år med helt små børn i huset og har en både stor familie og vennekreds. Men min krop nærmer sig med kraftige skridt de 40 somre, og man børster jo stadig tænder og spiser vitaminpiller, selv om man har travlt, ik? 

Men træning er der ikke blevet meget af fra min side. Sammen med Anna Lisht besluttede jeg at starte op på hendes 12 ugers BOOTCAMP hver mandag og onsdag. 50 min. hver gang med fuld skrald.

Personligt var mine mål med træningen to simple ting: 

  • Opbygge muskler – særlig i ryg og korpus 
  • Komme afsted til træning (meget gerne cykle frem og tilbage til træning)

Det sidste kan lyde som et meget lille mål. Men når man har betalt til Fitness World (800 m. fra mit hus) i 1 år og kun været der 2 gange, så er det er stort mål i sig selv.

Succeskriteriet skal nogle gange være overskueligt for at resultatet bliver en succes i den sidste ende, ik?! 

BODYAGE OG MÅL 

Inden bootcampen gik igang fik vi allesammen lavet forskellige målinger af kropsvægt, muskelmasse, bodyage osv. + taget før og efter billeder.

Bodyage er en måling af en række faktorer, som er relateret til ens sundhed. Testen bruger “år” som en slags score ud fra udvalgte parametre, og har som sådan ikke noget med ens levetid at gøre. Er ens bodyage 50, når man er 35 år, har man altså ikke 15 år kortere levetid. Testen sammenligner blot nogle referenceværdier for den gense befolkning, en slags sundhedsdollar, som man kan forbedre eller forværre relativt hurtigt.

Og ved I hvad? 

Min bodyage var 29 år, da jeg startede. Et tal jeg var noget overrasket over, når man rammer 37 smukke somre til september. 29 er blevet mit nye yndlingstal!

Jeg forbedrede ikke synderligt min bodyage på de 12 uger, men fik øget min muskelmasse og tog derfor et par kilo på. En succes der i den grad giver blot på tanden efter mere træning!! 

Træningen hos AL Studio har gjort mig stærkere, gladere og givet mig mere energi. To ting jeg nok godt vidste, inden jeg meldte mig til bootcampen, men som jeg ganske enkelt ikke har haft overskud til at gøre noget ved eller indrømme overfor mig selv.

Men vi kan allesammen meget mere end vi tror!  

Sammenhold, power og holdånd! 

Sådan ser man ud, når man har en virkelig sej makker, som hepper og presser en til det yderste! I ved, når ens lår syrer så meget, at kroppen forsvinder under en på gulvet og man ikke rigtig kan huske, hvor mange gentagelser man har lavet. 40? 60? 100? 

På AL Studios BOOTCAMPS kæmper alle kvinder med forskellige udfordringer på små 6-10 personers hold på hver sit niveau. Nogle er hurtige, andre er bomstærke, andre har dårlig skulder og tynde, blege mormorarme ligesom mig.

Styrken ligger i det samspil, der hurtigt opstår på de små lukkede hold, hvor hele holdet kæmper sammen ud fra mottoet 

“Du kan så meget mere end du tror”! 

Jeg gennemførste sgu´de 12 ugers træning og tog grueligt fejl.

  • Jeg kunne sagtens være på bootcamp trods en dårlig skulder.
  • Det gav mig faktisk mere energi – som alle siger
  • Det tog mig kun 50 min. to gange om ugen.
  • Jeg kunne meget mere, end jeg troede.

Og en lille (ret nice) bonus er, at jeg sådan næsten bare kan hoppe i hele min garderobe igen. Jeg har som sådan ikke haft til mål at tabe mig. Men min gamle krop er blevet strammet op og det giver en fantastisk følelse i kroppen. 

Dén følelse er alle de mange hårde timers træning og de knap 900 squats med og uden en kettlebell i hånden værd! 

Farvel daglige smerter. Farvel mormor arme. Farvel dårlig samvittighed. 

Goddag bedre form, mere energi, fladere mave, stærkere ryg og det allerbedste: 

Følelsen af at gøre noget rigtig godt for sig selv! ♥

Overvejer du at starte op efter sommerferie, kører AL Studio lige nu EARLY BIRD på alle bootcamps efter sommerferien, hvor du kan spare op til 1500 kr. Er du mere til hjemmetræning, så er dette fine sommer online forløb måske noget for dig? 

Blot et lille tip – måske trænger DU også til at gøre noget godt for dig selv? 

For hvis jeg kan, så kan du også!! ♥

Er jeg mon den eneste, der ikke har kunnet overskue at træne? Hvordan kom du igang med træningen igen? Hvad gør du i sommerferien? 

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Louise
    1. juli 2019 at 23:30

    Du er mega sej🔥💪🏻💦 Savner jo næsten mit bootcamp hold efter sådan en læsning😭

    • Reply
      sabina
      1. juli 2019 at 23:35

      Hvor er du sød! Og sej!! Lyder til at du også har god erfaring og oplevelser med bootcamps!!? 👊 Det kan bare noget og jeg vil faktisk sige, at jeg aldrig havde troet, det ville give mig så meget igen!! Vidste jeg det, var jeg nok startet for lang tid siden – og havde måske undgået en masse smerter og en dårlig nakke/skulder! Men det føles så godt at være kommet igang efter en stille og rolig pause – på 10 år 🤣🙈

Skriv en kommentar