Makeover på badeværelset på én dag!

Annonce for Beckers

Vores kontorbadeværelse har fået fine nye efterårsfarver på væggene og det trængte virkelig til en lille makeover!

Væggene var ikke blevet malet i et par år og alting var helt hvidt i hvidt.

Efter en tur ned i min lokale farvehandler nuppede jeg to malerprøver fra Beckers nye efterårskatalog med hjem.

Den flotte gråbrune nutellafarve (B 560 Farö) og mørke dybe okker/brune (863 Frid). Mit endelige valg landede på den grå farve for at holde en ren og nordisk stil på badeværelset.

FØR OG EFTER BILLEDET

Tænk på hvor stor en forskel knap 3 liter maling gør ved et rum.

Malingen fra Becker dækker utrolig godt og flere steder skulle jeg faktisk kun male ét lag. Jeg gav kanterne to lag for at sikre mig en helt skarp kant, når jeg tog tapen af.

Jeg brugte sammenlagt

  • 40 min. på at sætte tape på. Der var MANGE kroge bag toilettet og vasken.
  • 15 min. på at male hvide kanter oven på malertapen.
  • TØRRETID 3 timer
  •  40 min. på at male kanter med den nye farve
  • 30 min. på at rulle / male de to vægge

Jeg lod malingen tørre og tapen sidde natten over.

Et lille projekt jeg har ladet ligge i snart 1,5 år.

Måske skulle man (HOST. Jeg!) blive bedre til at sætte en god podcast eller ens yndlings playliste på og få ordnet de småting, der faktisk gør en kæmpestor forskel i ens hjem.

Jeg er i hvert fald typen, der bliver GLAD inden i, når omgivelserne omkring mig er varme og hyggelige.

Drømmer du om nye flotte efterårsfarver i dit hjem, kan du finde inspiration og virkelig mange flotte makeovers på Beckers Maling på Instagram.

Et sted jeg tit lurer, hvis jeg får lyst til at skifte farve i mit hjem!

Og det gør jeg ret tit! ♥

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Malene Kongsholm
    29. oktober 2019 at 14:42

    Hej Sabina
    Det ser supergodt ud 🤩
    Jeg har et projekt in-the-making hjemme i stuen, med et par vægge der skal males… kan du forklare (bøje det i neon 😉) hvordan du laver en skarp grænse mellem den hvide og den farvede væg? 🙏 Vi har savsmuldstapet, så jeg frygter lidt at den mørke farve kan løbe under malertapen?
    Hilsen Malene

    • Reply
      sabina
      29. oktober 2019 at 15:04

      Godt du spørger! Jeg viser det faktisk i min story på Instagram i dag. Hvis du også følger med derinde. Men jeg forsøger gerne skriftligt her også. 1) Sæt malertape på væggen. Sørg for at tapen sidder lige. Brug evt. en krydslaser. 2) Mal hele væggen i grundfarven. F.eks. hvid 3) Sæt malertape op, der hvor du ønsker kanten mellem de to farver skal være 4) Mal tapekanten med grundfarven. I dette tilfælde hvid. 1 5) Lad den hvide maling på tapen tørre. 6) Herefter maler du halvdelen af tapekanten + den nye vægfarve. 7) Lader den tørre 8) Tag tapen forsigtigt af. Når du maler tapekanten lukkes tapen, så de to farver ikke blandes og løber ud i hinanden. Giver det mening? Ellers findes der ret fine GUIDES på youtube! Held og lykke med projektet! Kærligst Sabina

Skriv en kommentar