Sådan bruger du bloggen i december

Om få dage starter årets julemåned.

Jeg ved, mange af jer bruger bloggen som opslagsværk i denne tid til små ideer, indretsningstips og fine værtindegaver.

Bloggen er delt op i kategorier, bl.a. JUL, VÆRTINDEGAVER og DIY UNDER 30 MIN og jeg ELSKER, at I faktisk laver mine ideer og tagger mig på de sociale medier.

Det gør mig SÅ glad! Det er jo rent faktisk grunden til, at jeg har brugt næsten alle mine vågne timer i 4 år på bloggen.

Mit helt eget inspirationsmagasin! ♥

Nogle af jer har sågar stoppet mig i stofbutikker, Panduro og på Strøget i Århus og hilst på. En af gangene sammen med min søn, som ligesom mange andre, har svært ved at forstå, hvad jeg egentlig laver til daglig. “Skal du bare sidde og lave krea og tager billeder hver dag mor? Det er da nemt!”.

Jeg bliver lidt rød i kinderne, hver gang jeg møder jer, men inderst inde har jeg lyst til at give en stor krammer og sige tak, fordi I gider følge med!

Der findes tusindvis af pæne, skønne og kreative blogs, som I kunne læse med hos og hive den ene gode ide efter den anden hjem – gratis og ganske uforpligtendende!

Men mange af jer har fulgt med helt fra starten, og det er grunden til, at jeg har mulighed for at diske op med nye indlæg flere gange om ugen.

Specielt her op til jul.

Så hvis I keder jer, er her et par ideer til weekendhygge op mod jul.

Find den kreative TO-DO-LISTE frem! ♥

LÆR AT SY ET COMPUTERCOVER

Se resultatet og lær hvordan du laver et cover til din computer.

Måske til dig selv? Måske til en ekstra julegave?

KREATIVE DETALJER

Er du på jagt efter fine DIY´s til dit julebord, kan du finde inspiration i mit seneste stylingjob for Iittala.

Se hvordan du lynhurtigt skaber en smuk jul i “Årets julebord  i Sabinasverden”.

PÆN KAFFE TIL DINE GÆSTER

Jeg har spottet verdens pæneste skabelon, som laver den pæneste kaffe på 10 sekunder.

Du finder den i DETTE indlæg. Og tjek lige prisen!!

STJERNEOPHÆNG AF PERLER

Lad børnene lave deres egen julepynt af hamaperler.

Et hyggeligt projekt som man kan gå til at fra alt efter alder og humør.

LUNE KANELSNEGLE

Duften af nybagte kanelsnegle – så er julestemning i hus folkens!

Opskriften på nemme weekend kanelsnegle finder I HER!

LEG MED MALING

Har du 2 min. kan du se, hvordan du leger med maling og laver de smukkeste julekugler i DENNE film.

Jeg kalder det “Spangsberg flødeboller” som julekugler!

En sjov og kreativ måde at lave sin egen julepynt på – din børn vil elske ideen!

Jeg laver JULEBALLADE på min INSTAGRAMPROFIL fra nu og indtil jul.

Følg med ♥

Hvordan bruger du blogs? Hvilke blogs følger du dagligt med hos?

Kærligst Sabina

Følg Sabinasverden på INSTAGRAM og FACEBOOK - her deler jeg dagligt hverdagsglimt og inspiration.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply