SIDEN SIDST: TV DEBUT PÅ NYT LIVSSTILSPROGRAM

For en måneds tid siden blev jeg ringet op af TV2, som er i gang med optagelserne til et nyt livsstilsprogram.

De havde fundet vores GØR-DET-SELV hus i DENNE ARTIKEL, og ville gerne bruge det og undertegnede i et nyt TV program.

Mine kanaler har derfor stået (næsten) fuldstændig stille, alle events og aftaler blev aflyst og min lille familie har levet i sus og dus uden mine eksotiske grøntsagsretter de sidste 10 dage!

AT SKULLE HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED

Som det oftest er i TV-verdenen, må jeg hverken røbe TV-programmets navn, koncept eller hvilke deltagere, der medvirkede.

Men jeg kan afsløre, at der kommer et nyt program til alle os bolig- og interiørinteresserede til foråret. Et program med boliginspiration, hjerterum og POKERFACE i helt nye dimensioner! Jeg kan afsløre, at jeg ikke måtte hedde mit eget navn. Den lille detalje skulle jeg lige vænne mig til!

Jeg glæder mig ustyrligt til at kunne fortælle mere. Men jeg har selvfølgelig skrevet under på, at jeg INTET må afsløre før programmet kører rundt omkring i de danske stuer til foråret 2018. Heller ikke om jeg vandt de 10.000 kr., som var på spil under optagelserne!

Ikke engang mine bedste veninder eller mine søstre ved besked, kun Mr. Kiel. Og han er ret god til at holde på hemmeligheder!

Jeg har brugt dagen på at finde hoved og hale i kontoret og mailbunken, som mildest talt er uoverskuelig!

De seneste 10 dage har været meget intense og utrolig oplevelsesrige! 60+ arbejdstimer på én uge trækker tænder ud, når man samtidig har små børn i hytten og skal lave TV-optagelser i eget hjem!

Men vi fik da ryddet op i alle vores bunker igen igen igen…..

…. og jeg mødte nogle helt fantastiske mennesker, jeg snart skal se igen! Derudover var jeg omgivet af det dejligste og sjoveste TV-hold, så selv om jeg var væk hjemmefra 12-14 timer i døgnet, føltes hver dag som et lillebitte eventyr!

Jeg havde ALDRIG i min vildeste fantasi troet, at jeg ville få denne oplevelse med, da jeg tog en af mit livs vildeste beslutninger sidste år!

Men nogle gange skal man bare kaste sig ud i livet og udleve sine drømme. Jo mere energi og engagement man smider i sine projekter og i de mennesker omkring en, jo mere får man tilbage ♥

EN OPLELVELSE RIGERE 

Jeg glæder mig til at sidde klistret til skærmen sammen med min familie og nære venner til foråret!

Det bliver DRØN underholdende og virkelig sjovt (og sikkert ret angstprovokerende) at se sig selv på skærmen. Jeg ved nemlig ikke, hvilke dele af de knap 30 timers optagelse, de bruger til programmet!

En ting er sikkert. Jeg har ALDRIG prøvet at hedde et andet navn i knap en uge og samtidig åbne mit GØR-DET-SELV hus op for et hel TV-hold!

Den oplevelse kommer jeg til at leve højt på et par uger endnu! ♥

[sc name=”hilsen” ]

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

1 kommentar til “SIDEN SIDST: TV DEBUT PÅ NYT LIVSSTILSPROGRAM”

  1. Pingback: Mit hjem på TV 2 “Hvem bor her?” - Sabinas Verden

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 37 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og rejser med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS