Vores riad i Marrakech

Riad i Marrakech

Udsigten fra vores dejlige hotelværelse er langt fra som ud af min hoveddør i grå Danmark.

I onsdags kom vi hjem fra en lille jule getaway til Marrakech.

Jeg skrev lidt om vores rejse i indlægget “Miniferie i Marrakech.

Flere af jer har allerede spurgt til vores lille eventyrlige riad, og skisme om vi ikke også allerede har anbefalet og næsten sendt noget af vores familie derned i januar.

Her har I en lille smagsprøve på Afrikas smukke by Marokko.

Min GUIDE til Marrakech kommer inden længe! ♥

Riad Le Pavillion Oriental

Vi bookede selv vores rejse og fløj med Ryanair til 700 kr. T/R for 2 mand fra Hamborg.

Det lille superhyggelige riad hedder Riad Le Pavillion Orientalsom en sød læser anbefalede os den aften, vi sad og bookede hotel + fly for en måned siden.

Det kan varmt anbefales og kostede den nette sum af knap 1300 kr. 3 overnatninger for 2 mand. Vi valgte dette riad udfra følgende ønsker

  • lille autentisk riad med max 10 værelser
  • tæt på markedspladsen Djemaa el fna (3 min. gang)
  • tæt på souken og restauranter/spa osv. (5 min gang)
  • smuk indretning i Marrokansk stil
  • gode anmeldelser på Tripadvisor
  • tæt på lufthavnen (10 min i taxa)
  • god marrokansk morgenmad inkl.
  • hyggelige terrasser og kroge ude og inde
  • 9 specialindrettede værelser, som man selv vælger

Vi søgte blot på hotels.com og der VRIMLER med virkelig fine, små riads, men dette kan i hvert fald varmt anbefales!

Vi fik tanket lidt solskin, kærestetid og masser af eventyr op.

Og selvfølgelig en masse virkelig lækker mynte the morgen, middag og aften.

Min telefon er propfuld af billeder, men denne indlæg giver jer et hurtigt billede af Riad Le Pavillion Oriental i Marrakech.

(Ingen spons – bare et godt tip fra en sød læser. Det er hermed givet videre!)

Fyr endelig løs, hvis I har spørgsmål til vores rejse, riad eller andet på vores rejse.

… hvis du drømmer om at skulle afsted i 2019 eller vil invitere din mand/kone/kæreste/veninde med til Marrakech i julegave.

Så svarer jeg så godt jeg kan med det samme! ♥

[sc name=”hilsen” ]

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

9 kommentarer til “Vores riad i Marrakech”

  1. Hejsa
    Jeg har fornøjelsen af at følge dig på facebook og Instagram – tak for masser af fantastisk inspiration ????. Nu er det sådan at min familie og jeg (min mand og vores 2 piger på 23 og 26) rejser til Marokko her den 26/12-2/1 – også med Ryan Air og rygsække;) Glæder mig til at læse om jeres oplevelser i Marrakech, – måske er “jeres Riad” ledigt de sidste dage af vores ferie, hvor vi tænker, vi skal bo i Marrakech. Vi har indtil videre kun booket de 2 første overnatninger i Imlil. Måske henvender jeg mig igen med et par spørgsmål.
    Hilsen Karin og fam. ????

    1. Tusind tak fordi du følger med! Det er så hyggeligt! Det skal du være velkommen til!! NYD Marrakech! Det er en virkelig fantastisk by fuld af kontraster!! Jeg ved dog, at vores riad (og mange andre) allerede er fuldbooket. Måske ville jeg booke hjemmefra? Blot for ikke at skulle ud af Medinaen og bo langt væk fra det hele. Glædelig jul! Kærligst Sabina

    1. Kære Tina. Temperaturen er ca. 25 grader om dagen. Jeg havde en lang nederdel og en lun cardigan på om dagen. Om aftenen bliver det koldt, ca. 10-15 grader. Jeg vil anbefale en tynd vinterjakke og et par gode sneaks, du kan gå langt i. Jeg havde kun sandaler på i vores riad, for der blev hurtigt koldt inde på markederne / souken i skyggen. Husk lidt solcreme til ansigtet, UV-indekset er ret højt selv i december! Rigtig god rejse!

  2. Pingback: 10 ting I spørger mest til på Instagram - Sabinas Verden

  3. Pingback: Et helt nyt TV program! - Sabinas Verden

  4. Lyder spændende.
    Hvor bookede I overnatningen igennem? Eller var det direkte. Kan ik rigtig se priser på deres hjemmeside ???? skønt blog indlæg ellers ☺️

    1. Jeg mener blot vi bookede hotellet via hotels.com. Vi fik det anbefalet af en sød følger på Instagram og så fandt vi blot dette riad på nettet og bookede derigennem. Priserne var omkring 300-400 kr. pr. overnatning i december. Rigtig god fornøjelse – og måske rejse 🙂

  5. Kære Sabina

    Kan det anbefales at tage til Marrakech med to børn på 4 og 8?
    Og bo på jeres Riad?

    Mvh
    Ajaja

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 40 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Jeg er iværksætter, kreativ ildsjæl, contentcreator, influencer og instagram rådgiver.

Jeg har gennem de sidste 8 år eksekveret mere end 500 kreative kampagner og lever i dag bl.a. af at rådgive mine kunder i Instagram på den anden side af bordet.

Sabinasverden har siden 2016 været en af Danmarks største kreative blogs og er i dag udvidet med en webshop med sætterkasser i træ.

Dyk ned i små guides til DIY-projekter, rejser, makeovers og inspiration til alle årets sæsoner.

Lad dig inspirere – gør ideerne til dine egne – lad magien starte.

Mest læste
DIY VIDEOS