5 grunde til at elske efteråret

Hver årstid har sin charme!

Det er bare lige med at indstille den øverste etage på noget nyt og få det bedste ud af det, der faktisk ikke kan ændres på: Tiden, vejret og årstiden.

Jeg har været i gang med at gøre vores GØR-DET-SELV hus klar til hyggelige efterårsaftener og drysse lidt efterår ud over vores terrasser og udearealer. Måske kan I få lidt inspiration til at komme i efterårsstemning?

5 LYNHURTIGE 

Skab små hyggekroge med slumretæpper og gode magasiner! Flyt om på dine planter og saml dine møbler i små grupper, så du får fornemmelsen af hulestemning.

Mere skal der faktisk ikke til!

Pynt dine udearealer med smukke lyngplanter og efterårsblomster. De fås i både plantecentre og helt almindelig dagligvareforretninger til ca. 15 kr. stk.

En fryd for øjet foran din hoveddør!

Find dine yndlingsskåle frem og lav små efterårsplanter til dit hjem. De holder længere end en buket friske blomster, og skaber efterårshygge på ganske få minutter!

Gå på haverov. Jeg har desværre ingen blomster i min have, men blev forkælet med disse to buketter i weekenden.

Tag din kaffe og et lunt tæppe med ud på terrassen! Du får lynhurtigt ny energi og kan nyde de mange farver udenfor.

Brændte farver og smuk keramik gør sig fantastisk godt til efterårets farver.

I spørger til min smukke vase hver eneste gang jeg poster den. Den er lavet af min kreative DIY- mormor, som ikke er her længere, og er den fineste vase, jeg ejer!

Den minder mig om, at vi skal leve hver eneste dag og glæde os over små ting i livet. Man ved aldrig, hvad dagen bringer, før den er forbi!

Nu vil jeg glæde mig over bjerget af økologiske æbler i mit køkken fra alle vores weekendgæsters haver, blomsterbuketter i hele huset og det faktum, at jeg fylder år på fredag. Lad os bare sige 30 år igen!

Efterår… du gør det strålende!

Hvordan kommer du i efterårsstemning? Hvilke planter/blomster køber du for tiden? Hvilken årstid er din favorit? 

[sc name=”hilsen” ]

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 37 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og rejser med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS